Flatpay —
Fokus på din forretning. Hver dag.
OUTPUTS
UDFORDRING
At bygge brand og styrke Flatpays awareness på tv i Danmark, Finland og Tyskland og samtidig bruge ny lovgivning til at drive salg i samme kampagne indsats.
Løsning
En tv-kampagne bestående af to vekslende kreativer med hver sit formål, et taktisk tv-spot og et mere brandorienteret tv-spot. Gennem en stærk æstetik og simpel storytelling udfoldes brandet og selve produktet transnationalt.
Udfordring
Flatpay ville generere opmærksomhed og salg af deres digitale betalingsløsning i Danmark, Finland og Tyskland. Udfordringen var derfor at skabe tv-reklamer, der kunne fungere på tværs af landene - både ift. brand building og som taktisk markedsføring, der kan skabe salg. Kreativerne skulle viderebygge Flatpays brandidentitet uden at gå på kompromis med budskabet om en enkel, billig og samlet betalingsløsning.
Løsning
Tv-kampagnen er opbygget omkring to outputs med hver sit formål. Startende med en taktisk tv-reklame, der simpelt kommunikerer, hvordan Flatpay er en simpel løsning på en ny lovgivning. Vi har holdt udtrykket universelt - uden at gøre det intetsigende - ved at bruge markante farver, grafik og ved at kreere forskellige kassemiljøer. Gennem et kreativt studie-setup har vi illustreret at Flatpay passer ind, hvad end du ejer en restaurant, en kaffebar, en beauty-salon eller noget helt fjerde. Kassemiljøerne er bevidst lavet som kunstige studie-setups, i stedet for i organiske miljøer, for at holde udtrykket universelt og holde tolkningen åben. På den måde kommunikeres det, at det er en betalingsløsning til alle erhvervsdrivende - uanset konkret butik, og uanset landeplacering.
Den taktiske tv-reklame efterfølges af en brandfilm med en stærk storytelling, der tager afsæt i kerneværdier, der deles med målgruppen. Som erhvervsdrivende har du nok at se til. Derfor skal betalingssystemet bare fungere. Hver dag. I brandfilmen følger vi en kok, og hans daily grind. Alle hans udfordringer, og hans små og store sejre i løbet af en dag. Med Flatpay har erhvervsdrivende én bekymring mindre, og det er uanset, om de driver en restaurant, laver tatoveringer eller ejer et bageri. Udfordringer, sejre og betalingssystemer er en universel del af livet som forretningsejer. På den måde har brandfilmen samme generelle kommunikation som i den taktiske reklame - dog på et mere high level niveau, som i højere grad positionerer Flatpay som brand og taler til modtagerens følelsesregister.
I Danmark har vi samtidig produceret et testimonial til SoMe, som er med til at følge op på tv-kampagnen på en mere jordnær og validerende måde. I SoMe videoen bruges influenceren Cathrine Brandt og hendes oplevelse med Flatpay til at styrke Flatpays produkt.
Resultat
Resultaterne vil blive offentliggjort, når tv-kampagnen er afsluttet.